Har du svært ved at bevare motivationen til at træne? Så er der god hjælp at hente lige her. Rigtig mange oplever, at motivationen daler mere og mere fra træning til træning. I mange tilfælde ender det med, at træningen helt sættes på pause, fordi det er for uoverskueligt at trække sig selv afsted.
Heldigvis er der en række forskellige ting, som du kan gøre for at holde motivationen oppe. I dette indlæg bliver du præsenteret for tre gode tips, som hjælper dig med at bevare din gode træningsmotivation. Læs med, og få fornyet motivation til at træne.
Sæt realistiske mål og delmål
En ting, du kan gøre for at bevare din motivation eller for at få motivationen tilbage, er at sætte dig ned for at finde ud af, hvad dine mål for at træne er. Det kan være, du gerne vil tabe dig, eller det kan være, du ønsker at få mere markerede muskler. Uanset hvad dit mål er, så er det vigtigt, at det er et realistisk mål, som du rent faktisk kan nå.
Du kan med fordel dele vejen mod målet op i forskellige delmål. Dette betyder, at hvis du eksempelvis ønsker at tabe dig 10 kg, så kan du med fordel først og fremmest gå efter at tabe dig 3 kg. Disse delmål vil gøre det meget nemmere at nå det endelige mål, idet du vil opleve succes hele vejen dertil.
Find en træningsmakker, og lav faste aftaler
De fleste ting er bare sjovere, hvis man er to eller flere om at gøre det sammen. Det samme gælder for træning. Derfor kan du med fordel finde en træningsmakker, som du kan svede sammen med. Det handler simpelthen bare om at hive fat i din søster, veninde eller fætter, så I sammen kan blive mere motiveret til at træne.
Med en træningsmakker ved siden vil du opleve, at det er nemmere at komme afsted. Det er nemlig mere forpligtende nu, hvor du har en aftale med et andet menneske. I kan med fordel have nogle faste træningsaftaler, så der opstår en god træningsrutine.
Husk at give dig selv belønninger
Det sidste gode tip til at holde træningsmotivationen oppe handler om belønninger. En væsentlig faktor for at bibeholde motivation er nemlig at give sig selv belønninger og ros. En belønning kan være mange forskellige ting.
Det kan eksempelvis være, du giver dig selv lov til at købe en ny bluse, når du har nået dit første delmål. Det kan også være, du må holde en hel dag med filmhygge, hvor du eksempelvis kan se alle Batman-filmene. Hos blockbuster.dk har du mulighed for at leje eller købe alle film med Batman. Klik på linket, og find film, som kan redde din næste filmhyggedag.
Husk på at finde en balance mellem belønninger og træning. Det nytter nemlig ikke noget, hvis du eksempelvis giver dig selv lov til at spise en stor burger, hver gang du har trænet bare én enkelt gang.